Om Sundhedsshoppen

Om Sundhedsshoppen ved Kirsten Bak Hansen

Sundhedsshoppen er drevet af Kirsten Bak Hansen.

Jeg hedder Kirsten Bak Hansen og er årgang 1958. Jeg er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed (i tidl. Ernærings- og husholdningsøkonom).
Jeg har altid interesseret mig for kost, sundhed, motion og ernæring og har altid været meget sports aktiv.

Jeg brænder for at gøre en forskel for dig i forhold til dit helbred, at sikre dig en god livskvalitet både nu og i fremtiden, samt vise dig hvordan du kan genopbygge en brugt og nedslidt krop som er i ubalance ved at tilføre kroppen nogle 100 % naturlige byggesten.

Når du søger hjælp hos Sundhedsshoppen får du ikke blot en vejledning og køber nogle produkter – du får meget, meget mere! Og alt dette er GANSKE GRATIS OG FØLGER MED SOM EN DEL AF PAKKEN.

Hvad får du i et forløb hos Sundhedsshoppen?

  • En konsultation/samtale enten pr. tlf eller ved et besøg hos Sundhedsshoppen.
  • En personlig løbende tilpasning af produkt palette til netop din krop – dit behov.
  • En justering af, hvad din krop har brug for.

Hvis du er ny kunde og bestiller på web shoppen, skal du selv opsøge mig for at få del i ovenstående.

Heldigvis har mellem 90 – 95 % af de personer der følger min vejledning et positivt resultat.

Kontakt Kirsten Bak Hansen fra Sundhedsshoppen

Uddannelse

Bachelor i ernæring og sundhed

Jeg er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom, fra Ankerhus Husholdningsseminarium i 1986.
Siden min uddannelse i 1986 har jeg taget et hav af ernæringsfaglige kurser, kurser indenfor personlig udvikling, kommunikation mv.
Sidst har jeg i 2016 taget Frede Damgaards kursus, Overbyggende ernæring. Desuden har jeg siden 2010 løbende været i Tyskland til Berry En seminar for at få den nyeste viden omkring kost og ernæring. Desuden har jeg en supergod livlinie hos firmaet i Berry En, som kan svare på ernæringsfaglige spørgsmål jeg ikke selv på stående fod kan svare på.

Lige siden min tid som HF student i Ribe, hvor jeg havde en meget inspirerende lærer i biologi, har jeg haft stor interesse for kost, ernæring, sundhed og motion. Under mit uddannelsesforløb, tog jeg 1 år til Indien, hvor jeg i samarbejdede med en medstuderende lavede en undersøgelse over ernærings- og sundhedstilstanden hos en stammebefolkning, the Soligars, i det sydlige Indien. Hos denne befolkning var fejlernæringen åbenlys og kunne ses med det blotte øje.

Erhvervserfaring

25 år i fødevareindustrien

Jeg har arbejdet ca. 25 år i fødevareindustrien, primært med vegetabilske produkter. Straks efter min uddannelse fik jeg job hos Tulip i Vejle som produktchef, hvor jeg var i 1 år, inden jeg fandt ud af, at det var de vegetabilske produkter der tiltrak mig.

Derfor fik jeg job hos Flensted A/S i Skovlund som producerer kartoffel- og grønsagsprodukter, både til detail, catering og øvrig industri. Jeg fik etableret en udviklingsafdeling med laboratorium, indført kvalitetsstyringsstem og fik uddannet de timelønnede i hygiejne og kvalitet. Et meget spændende og udfordrende job, som jeg havde i knap 12 år.

Sport

Inliner

Jeg elsker at løbe på inliner, og har gjort det i 20 år. Det hele startede da jeg fyldte 40 år, hvor jeg fik et par inlinner i fødselsdagsgave. Jeg har tidligere løbet, men var nødt til at stoppe pga. knæ – og hofteproblemer. (dengang fandtes produkterne fra Berry En ikke). Min debut var over Øresundsbroen, da den åbnede. Det gik godt, og sidenhen er det blevet til 2 EM guld medaljer og 3 VM guldmedaljer, i 2008, 2010 og den sidste som 60 årig d. 9. september 2018. Se link til TV syds udsendelse på deres hjemmeside: https://www.tvsyd.dk/artikel/endelig-fik-kirsten-sin-foedseldag-i-vm-farver og https://www.tvsyd.dk/artikel/60-aarige-kirsten-overvandt-slidgigten-og-blev-verdensmester

Foredrag

Kurser og arrangementer

Sundhedsshoppen tilbyder fyraftensmøder til virksomheder, hvor emnet er – hvordan får vi en sundere personale gruppe, færre sygedage, effektivitet samt gladere medarbejdere. Erfaringen fra et rådgivende ingeniør firma DGE i Århus, Andelskassens erhvervs afdeling i Nordenskov, samt Andelskassen i Varde er udelukkende positive. Tilbagemelding fra et af arrangementerne: “Tusind tak for et rigtigt arrangement. Folk har givet rigtigt gode tilbagemeldinger her til morgen – de synes at du var rigtig god.”